SRO

Studieretningsopgaven er sammen med dansk/historieopgaven et vigtigt element i opbygningen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer.

"”I løbet af 2.g besvares en opgave i en flerfaglig problemstilling fra to eller tre af elevens studieretningsfag”"
citeret fra BEK nr. 776 af 26. juni 2013, bilag 4, der handler om elevernes studieforberedende skrivekompetencer.

Vigtige datoer

Kommer snarest

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven (SRO) er en opgave, der skal træne dig til
studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Opgaven er tænkt som en
flerfaglig fordybelsesopgave i to af dine studieretningsfag.

Udmelding af opgaver/emner

I uge 13 melder dine studieretningslærere ud, hvilke 2-3
opgaver/emner, klassen kan vælge at arbejde med.
Opgaverne/emnerne tager udgangspunkt i 2 af dine
studieretningsfag.

Forberedelse

Som forberedelse til opgaven vil dine lærere i et antal moduler
introducere dig generelt og fagligt til opgaverne.
Samtidig samler du inspiration og information om
opgaverne/emnerne og konsulterer dine lærere for yderligere
information. Evt. eksperimentelt arbejde, også uden for huset, kan forekomme og foregår i fagenes uddannelsestid.

Husk at du har fået udleveret bogen Guide til store skriftlige opgaver, og at der står mange vigtige informationer i denne, som du skal sætte dig ind i, inden du går i gang med at forberede dit SRO-forløb.

Valg af opgave

Senest XX meddeler du dine studieretningslærere hvilken fagkombination, du ønsker at skrive i.

Vejledning

Dine lærere vejleder dig i, hvor og hvordan du bedst finder
materiale til opgaven. Men det er dig selv, der har ansvaret for at
kontakte dine lærere for vejledning.
Vær i god tid med at søge materiale. Her vil Kulturværftet være dig en stor hjælp.

Opgaveugerne

Fra opgaven er meldt ud, skal du arbejde med at finde materiale
om emnet. Du skal forberede opgaven sideløbende med din almindelige undervisning, men mandag d. 25/4 til onsdag d.27/4 er undervisningsfri til at skrive/færdiggøre opgaven.

Besvarelse

Ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del
af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog.
Hvis et eller flere fremmedsprog indgår som studieretningsfag i
opgaven, kan din lærer godkende, at opgavebesvarelsen helt eller
delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. Kravene til
opgavens sproglige udformning er dog altid de samme, som hvis
den var skrevet på dansk. Det betyder generelt, at du ikke vil opnå
nogen fordel i bedømmelsen af opgaven ved at udarbejde den på
fremmedsprog, medmindre du behersker fremmedsproget ligeså
godt som eller bedre end dansk.
Der er afsat 20 elevtidstimer til besvarelsen af opgaven.
Opgaven skal fylde 7-10 normalsider.
En normalside udgør 2400 anslag incl. mellemrum.
Indholdsfortegnelse, bilag, litteraturliste, figurer og billeder tæller ikke med i de 7-10 sider. Besvarelsen skal endvidere indeholde et kort abstract på engelsk på ca. 200 ord.

Abstract

Et abstract er et resumé altså en kort sammenfatning af hele
besvarelsen, skrevet på engelsk. Formålet er at give læseren et
hurtigt overblik over opgavens indhold.
Det engelske resumé:
• fylder typisk 10-15 linjer
• indeholder en beskrivelse af opgavens:
• formål/problemstilling
• anvendte metoder
• resultater og konklusioner
• indeholder ikke citater eller kildehenvisninger
• skrives i ét afsnit
• laves efter opgaven er skrevet
• placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen

Aflevering

Opgaven skal afleveres i Lectio senest d. XX kl. 16.00, hvis ikke andet aftales med studieretningslærerne.
Du kan ikke oprykkes i 3g, hvis du ikke har afleveret og fået
godkendt opgaven.

Bedømmelse

Opgaven bedømmes af dine studieretnings-fags-lærere og er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i studieretningsopgaven.

Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående
forhold:
● om opgaven er besvaret i overensstemmelse med
opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der
indgår i denne
● om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for
opgaven og opgavebesvarelsens omfang og kvalitet
● om der selvstændigt er udvalgt, inddraget og anvendt relevant
baggrundsstof for besvarelsen
● om der er anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder
ved besvarelsen
● om stoffet er behandlet tilstrækkeligt dybtgående
● om der er gennemført en kritisk vurdering på et fagligt og
metodisk grundlag
● om der er sket en selvstændig bearbejdelse og perspektivering af
stoffet
● om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde
● om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation
● om alle kilder er oplyst
● om noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende
● om fremstillingen i opgavebesvarelsen er overskueligt disponeret,
og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem
hele besvarelsen.

Sygdom

Bliver du syg i skrivedagene, skal du straks underrette dine
Studieretningslærere samt vicerektor Tina Finding, som så vil tage stilling til, hvad der videre skal ske. Du skal under alle omstændigheder kunne dokumentere din sygdom.

Brug af biblioteket

Når du skal i gang med at finde materialer til din SRO vil det være helt naturligt at gå på biblioteket. Her kan
du bl.a.
● låne trykte bøger, i-bøger og DVD’er om dit emne
● få hjælp til at søge efter relevante steder på internettet, f.eks.
gode hjemmesider eller artikler i udvalgte databaser
● få hjælp til at finde og bestille artikler og bøger fra andre
biblioteker (søg og bestil selv først i Bibliotek.dk).

OBS

Det er vigtigt, at du begynder din søgning efter materialer til din
opgave i god tid før skrivedagene. Der er ofte stor efterspørgsel på
materialerne, og mange elever skriver inden for det samme emne,
så hvis du ikke er hurtigt ude, er bøgerne allerede udlånt – og det
kan være svært at nå at skaffe materialer hjem fra andre
biblioteker.
Men samtidig skal du sørge for at målrette dit lån af materialer. Lad
være med at rydde hylden for alt materiale, men gå efter det, som
du kan se, er relevant for lige dit emne.
Du skal løbende præsentere dine lærere for det materiale, du har
fundet, så det kan kun være en fordel at begynde din søgning efter
materialer, ligeså snart du ved, hvad din opgave skal handle om.

Hvordan laver man en arbejdsplan?

Lav en skematisk opstilling af:
Hvor mange dage har jeg?
Hvor mange timer skal jeg arbejde hver dag?
Hvad skal jeg have færdigt hvornår?
Hvilket materiale mangler jeg at få fat i?
Hvilket materiale kan jeg umiddelbart gå i gang med?
Hvad skal der konkret ske de enkelte dage?
Husk altid at skrive forfatter, titel, sidehenvisning og udgivelsesår
på din litteraturliste, så du ikke skal bruge kostbar tid til sidst på at
finde oplysningerne.
Tag planen frem ofte og se om du holder den, revider den således,
at du hele tiden har en plan, der skal munde ud i en færdig opgave
den sidste dag.

Hvordan finder man materialet?

Indsamlingen af materiale/bøger skal i gang så hurtigt som muligt,
når du ved, hvad dit emne er, og når lærerne har præsenteret de mulige opgaveformuleringer.
Man skelner normalt mellem primært materiale og sekundært
materiale.
Det sekundære materiale er de bøger, artikler og andet, man er
nødt til at fremskaffe for at have en hjælp til bearbejdelse af det
primære materiale.
Spørg dine lærere, brug biblioteket og bibliotekaren, ring til folk,
der kan hjælpe dig, eller opsøg folk, der kan give dig relevante
oplysninger. Desuden skal du søge på nettet. Det er en god ide at
begynde din søgning på bibliotekets hjemmeside, hvor du også
kan finde lister over anbefalede biblioteker og databaser.

Hvordan foregår det videre arbejde?

Du foretager nu en grundig læsning af det primære materiale og
en overblikslæsning af det sekundære materiale.
Når du læser dit stof igennem, er det vigtigt, at du tager notater
undervejs. Skriv vigtige stikord ned, når du støder på områder, der
er centrale for den opgaveformulering, du arbejder med. Brug et nyt ark papir eller kartotekskort for hvert emne.

Det vil betyde, at du samtidig med at du tager notater også disponerer dit stof, og det vil også betyde, at du kan finde dine henvisninger, når du skal bruge dem. Husk at skrive kilde ved dine notater: forfatter, titel, side, forlag, årstal.

Efter læsningen kan du sortere i det indsamlede materiale. Hvad
kan bruges, hvad må kasseres? Gå i dybden med det primære og
husk hele tiden at tjekke med arbejdsplanen, om du holder
tempoet og med opgaveformuleringen, om du er på vej det rette
sted hen.

Hvordan laver man en disposition?

Når du begynder at overveje, hvordan de forskellige afsnit i
opgaven skal placeres i forhold til hinanden, vil det være en fordel at kigge på opgaveformuleringen. Den er bygget op på en sådan måde, at du kan følge dens opbygning.
Af din opdeling i primært og sekundært materiale fremgår det også, hvilke områder der er de overordnede, og hvilke der er de underordnede.
Det er vigtigt, at du finder frem til den måde, du bedst kan
systematisere dine overvejelser på.

Hvordan laver man en indholdsfortegnelse?

Dispositionen er et arbejdsredskab, så du kan få styr på opgaven.
Indholdsfortegnelsen er en vejledning for den, der skal læse
rapporten. Men ellers skulle der helst være overensstemmelse
mellem de to ting.
Kontroller at siderne er paginerede (dvs. der er skrevet sidenumre
på alle sider).
Foruden en illustration er det praktisk, at der på forsiden/titelblad
står:
Titel på opgaven
Navn og klasse på forfatterne
Uddannelsessted
Årstal

Hvordan skal opgaven se ud?

Du får dit budskab bedre igennem, hvis du stiller opgaven rigtigt
op:
lav margin (sørg for at der er plads til lærernes kommentarer)
lav tydelige afsnit
lav overskrifter til de enkelte afsnit (de skal være interessante)
lav 1½ linieafstand

Hvordan citerer man korrekt?

Brug aldrig en bog uden at angive det. Skriv bogens titel i en note,
hvis du citerer, eller skriv: "Det følgende er baseret på ..."
Brug altid dit eget sprog når du skriver. Pas på at du ikke tager
afsmitning fra den bog du lige har læst, dvs. at du ikke bruger
bogens ord og ordsammenstillinger. En god regel er altid at lægge
den bog væk, man lige har læst, og så prøve at formulere det man
har læst med egne ord. Er der en enkelt sætning som du synes det
er vigtigt at få med i den form som bogens forfatter har givet den,
så husk at markere at du citerer.

Der er to ting du skal huske når du citerer:

1. Marker det citerede med "..." og/eller kursiv
2. Mellem citationstegnene skriver du nøjagtigt det, der står i den
bog, du vil citere fra. Du må ikke lave om på ordene, deres bøjning eller deres stavning. Du må ikke tilføje ord, og hvis du udelader ord, skal det markeres med (...), der hvor du har udeladt noget.

Hvordan laver man noter?

En note er en forklaring til det, du skriver. Normalt vil det være en
henvisning til din kilde. Du skal i noterne angive, hvor du har
citater og oplysninger fra.
Du kan også have brug for at lave noter, hvor du ønsker at give
supplerende oplysninger eller uddybende kommentarer, som falder
lidt uden for sammenhængen, men som alligevel skal med, hvis du
vil sikre dig, at læseren forstår problemstillingen. Denne type noter
skal dog kun sjældent bruges. Skriv normalt sammenhængende,
således at teksten kan læses, uden at læseren behøver at kigge i
noterne.
En note kan enten skrives i en parentes direkte efter det man vil lave noten til, eller også laver man en parentes med et nummer, og selve noten placerer man så nederst på siden som fodnote, efter hvert afsnit eller bagerst i opgaven lige før litteraturlisten.

Hvordan laver man litteraturliste?

Litteraturlisten skal indeholde alt det materiale, du har anvendt
til opgaven. Materialet skal listes alfabetisk og opdeles i bøger,
artikler, billeder, film, musik, hjemmesider på internettet, osv.
Husk altid at angive forfatter, titel, forlag og årstal.
Et eksempel på angivelse af bog:
Andersen Nexø, Martin: Pelle Erobreren. Gyldendal, 1965.

Et eksempel på angivelse af artikel:
Blüdnikow, Bent: ”Det store bedrag” in Weekendavisen, 01.10.1993

Eksempel på angivelse af billede, film, musik:
Billede: Munch, Edvard: Skriget. 1893. Kilde: Gombrich, E.H.: Kunstens historie. 5.
udgave. Gyldendal, 1999. side 565.
Film: von Trier, Lars: Dogville. Zentropa, 2003
Musik: Halberg, Poul og Mona Larsen: ”Magi i luften” in Transit. Replay, 1983.

Et eksempel på angivelse af internetside:
Vogelsang, Peter og Brian B. M. Larsen: Danske jøders skæbne. 2002. Besøgt d. 22.6.2010. http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/danmarkogholocaust.asp.

Eksempler på angivelse af f.eks. undersøgelser og lærernoter:
1) Jensen, Poul: Spørgeskemaundersøgelse, 27 personer, på nettet, oktober 2004. (Bilag 1)
2) Høyrup, Mogens: Nogle sociologiske definitioner, upublicerede lærernoter, 4 sider, 06.10.2011.

Hvordan læser man korrektur?

Det er svært at fatte, at opgaven ikke er færdig, når den er
skrevet. Men det betyder meget for læserens opfattelse af opgaven,
om den har fået den sidste afpudsning.
Tjek, at der ikke er gentagelser i de forskellige afsnit i opgaven, og
at afsnittene hænger sammen.
Læs hele opgaven igennem og slå ord op i Retskrivningsordbogen
eller Nudansk Ordbog, hvis du er usikker på stavemåden.
Kontroller, at citater er korrekt citeret og med korrekt stavemåde
(evt. gammeldags stavemåde skal bibeholdes).
Husk også, at kommaer og andre tegn skal være sat således, at de
ikke forstyrrer læsningen, men netop støtter læseren.
Marker i margin, hvis der er en passage, der er uklart formuleret, og du ikke selv kan finde en bedre formulering.
Lad endelig en anden læse opgaven og kommentere den.

Strudieretningsopgaven i 2.g er sammen med dansk/historieopgaven (DHO) et vigtigt led i den læreproces, der fører frem til studieretningsprojektet i 3.g.

De fremstillingsmæssige og opgavetekniske krav, der stilles til de to opgaver i 2.g , er de samme som kravene til studieretningsprojektet i 3.g. Men hvor studieretningsprojektet er en eksamensopgave med ekstern censur, bliver de to opgaver i 2.g bedømt internt af dine egne lærere.
Denne vejledning kan du også finde på skolens hjemmeside under ”Fag og faglighed”/opgavevejledninger.

Helsingør Gymnasium
Marts 2016

Tina Finding
Vicerektor