Læsestrategi

Læsebyrden i gymnasiet er relativ stor, og det kan dermed være hensigtsmæssigt at udvikle forskellige læsestrategier alt efter, hvilket læseformål man har.

Lystlæsning

Nogle gange læser vi for at få en oplevelse eller slappe af. Det kan vi kalde for lystlæsning. I den forbindelse findes to oplagte læsestrategier: nærlæsning, hvor teksten læses langsomt og intensivt, og hurtiglæsning, hvor der ikke dvæles ved detaljerne.

Studielæsning (Nærlæsning)

Nogle gange skal der læses lektier, her nærlæses teksten samt illustrationer til denne, og der tages noter for at forstå teksten. Dette kan også kaldes studielæsning.

Overblikslæsning

Hvis man ønsker at skabe sig et hurtigt overblik over en tekst eller bogs overordnede indhold og struktur, eller finde ud af om den er relevant for netop det område, der studeres, så er overblikslæsning en god strategi.
Ved overblikslæsning bladres teksten igennem for overskrifter, underoverskrifter, nøgleord, illustrationer, modeller mm. for at skabe det generelle overblik.
Overblikslæsning er en metode, der f.eks. er relevant for dig, når du skriver en større opgave, hvor du selv skal finde og vælge materiale, så som AT, DHO, SRO og SRP.
Overblikslæsning er også godt til at skabe sig et overblik over en tekst eller en bog, inden man går i gang med at læse den i sin helhed og tage noter til den.

Skimning (herunder punktlæsning)

At skimme vil sige ”at skumme” teksten. Med denne læsestrategi læser man hurtigt og kun dele af teksten. Skimming er en metode, du f.eks. kan anvende til at finde enkelte helt konkrete informationer i en tekst eller finde de afsnit, som måtte være relevante at studielæse nærmere. Dette kaldes også for punktlæsning. Denne teknik er særligt velegnet til f.eks. at finde svarene på specifikke arbejdsspørgsmål til en tekst.

Skimning er også velegnet, når man ønsker at få overblik over en tekst, og denne ikke egner sig til alm. overblikslæsning, fordi den ikke indeholder overskrifter, illustrationer, figurer mm. Skimning er altså ligesom overblikslæsning velegnet, når man ønsker at finde ud af, om man kan bruge en given tekst i forbindelse med arbejdet med en større opgave, hvor der ikke er tid til at nærlæse al den litteratur, man måtte have fundet og derfor er nødt til at sortere.

Endelig er skimning en god strategi, hvis man ønsker at genopfriske en tekst, f.eks. når man repeterer til eksamen.