Historie

Introduktion til historie

Her på siden kan du finde hjælp til en række af de udfordringer man som gymnasieelev ofte støder på, når man skal arbejde analytisk og metodisk i historiefaget. Du kan dels finde værktøjskasse, tips og skabeloner til både mundtlige og skriftlige opgavetyper, men du kan også finde konkrete eksempler på opgaver til inspiration og hjælp, når du selv f.eks. skal skrive DHO, SRP eller til mundtlig eksamen.

Fagets metoder

Kildekritisk analyse

Kildekritikken er den grundlæggende metode i faget historie og handler om at stille kritiske spørgsmål til en kilde for at få svar på et givent spørgsmål. Kilder er alle de efterladte spor fra fortiden, som vi kan bruge, når vi undersøger historiske problemstillinger.
Det giver ikke mening at lave kildekritisk analyse, hvis du ikke ved, hvad du vil bruge kilden til at få svar på. Du er altså nødt til at have en problemstilling, som du arbejder ud fra. Det kunne fx være “Hvorfor blev USA udsat for terrorangrebet d.11.september 2001?” eller “Hvilken rolle spillede national identitet for udbruddet af treårskrigen i 1848?”.

Hvilke spørgsmål stiller man så i analysen?
Først og fremmest skal du som sagt gøre dig klart, hvad det er du vil have svar på.
Dernæst skal du undersøge kildens ophavssituation for at finde ud af, hvordan kilden er relevant i forhold til dit spørgsmål. Det kan du gøre ved hjælp af en række hv-spørgsmål:

- KONTEKST: Hvilken historisk sammenhæng er kilden blevet til i? Hvorfor er kilden blevet til? Her skal du tænke på, hvad der er hensigten med meddelelsen. Er kilden skrevet for at
forsvare sig? For at opnå støtte til et synspunkt? For at kritisere? Var kilden beregnet til offentliggørelse eller var den privat?
- KILDETYPE: Hvad er det for en type tekst?
- TID: Hvornår er kilden blevet til? Tæt på tidspunktet for begivenhederne eller senere?
- STED: Hvor er kilden blevet til? Tæt på begivenhedernes sted eller langt fra?
- AFSENDER & TENDENS: Hvem har frembragt kilden? Er ophavspersonen troværdig – er hun kvalificeret til at udtale sig? Har hun været centralt placeret i forhold til det, hun udtaler sig om? Er hun en trænet iagttager? Har hun interesse i at farve sin meddelelse så den får en bestemt tendens eller holdning? Er hun øjenvidne eller genfortæller hun noget, hun har hørt om? Hvis der er en konkret begivenheden vi interesserer os for, vil et førstehåndsvidne være en bedre kilde end et andenhåndsviden.
- MODTAGER: Hvem (i samtiden) er kilden henvendt til? Er kilden tilpasset en bestemt målgruppe? Og hvem har i det hele taget været modtagere af kilden?

Næste led er indholdsanalysen:
Indholdsanalysen er vanskelig at sætte systematisk op. Dybest set skal du bruge din viden om tiden, forfatteren, ophavssituationen, problemformuleringen osv. til at stille relevante spørgsmål til kilden og søge svar på dem.
I praksis vil du ofte fremlægge kildens hovedpunkter og løbende kommentere indholdet. Du skal selvfølgelig lægge størst vægt på de dele, der har betydning for din problemformulering. Husk at hver gang du stiller et spørgsmål til kilden, skal du indtænke alle de hv-spørgsmål du stillede ovenfor, så du gør dig det klart, om kilden egentlig er god til at besvare det spørgsmål du stiller. Hvis svaret er nej, må du enten finde andre kilder eller stille nye spørgsmål.
Når du analyserer er det desuden vigtigt, at du løbende laver konkrete citathenvisninger til din kilde, for at underbygge din argumentation. Det vil sige, at du skal anvende citater fra kilden og forklare både hvilket spørgsmål citatet kan være med til at besvare OG hvorfor.

Husk at som med alle andre analysemodeller skal du overveje om alle ovenstående spørgsmål er relevante for lige præcis den kilde du bruger. Du kan finde yderligere hjælp i nedenstående værktøjskasse.

 Værktøjskasse - kildeanalyse

Skriftlighed i historie

Historie er et meget anvendt fag i såvel studieretningsprojektet som i AT.
Det giver mulighed for både at problematisere, dokumentere, argumentere og reflektere.

I 2.g. har du mulighed at træne disse kompetencer hvis du vælger historie som fag i din DHO - Dansk-Historie-opgaven.

Opgavens formål
Formålet med DHO er todelt:
1. At styrke de faglige mål: Du arbejder med et centralt fagligt emne, hvor du inddrager faglig
teori og metode.
2. At træne udarbejdelsen af større skriftlige opgaver: Du skriver en større opgave, hvor der
lægges vægt på, hvordan du indholdsmæssigt og sprogligt har fremstillet et sagsforhold, og
hvordan du har struktureret opgaven.

Og hvad betyder så det:
1. Det betyder, at du skal blive bedre til historie ved selv at udarbejde en skriftlig opgave i tilknytning til det, vi har lavet indtil nu, hvor du viser, at du ved, hvordan en historiker arbejder: Altså opstiller en klar problemformulering, søger efter kilder til belysning af dette problem og endelig prøver at konkludere.
2. At selve opgaveformen også er vigtig – hvordan strukturerer man en opgave, laver en analyse, fodnoter, litteraturliste m.m.

Via nedenstående link får du adgang til DHO-siden her på HG-Paletten.

 Link til HG-Palettens DHO-side

Mundtlig eksamen

Den mundtlige eksamen i historie er en 24-timersprøve, hvor du prøves i både fagets indhold og i fagets metoder. Konkret består prøvematerialet i en samling kilder af cirka 15 siders omfang, der passer ind i et af de emner, du har arbejdet med i undervisningen. Prøvematerialet bliver udleveret til dig minimum 24 timer før selve prøven starter, så du har god tid til at læse, analysere og fortolke og indtænke kilderne i en større sammenhæng.

Det du bliver prøvet i til eksamen er så dels din evne til at opstille en relevant problemformulering med udgangspunkt i kilderne, dels din evne til at besvare din egen problemformulering igennem en kildekritisk analyse af (alle) kilderne, og dels din evne til at sætte det udleverede kildemateriale ind i en større sammenhæng i forhold til det forløb kilderne passer ind i og danmarks- og verdenshistorien mere generelt.

Selve prøven varer cirka 30 minutter og den består dels af din præsentation af din analyse og fortolkning af kildematerialet samt perspektivering til det læste forløb, og dels af en samtale mellem dig, din lærer og censor, hvor lærer og censor kan stille opklarende spørgsmål og bede dig uddybe nogle af elementerne fra din egen præsentation.

Det er vigtigt, at du bruger kildematerialet konkret, så du laver nedslag i kilderne, citerer og forklarer, sådan at du får underbygget din argumentation. Det er også vigtigt, at du holder en rød tråd i din præsentation og hjemmefra har valgt et fokus for din analyse, så du vælger noget af det mindre relevante fra - husk du kun har cirka 10 minutter til din egen præsentation. For at hjælpe dig med at holde den røde tråd, er det en god idé at lave en disposition eller et talepapir hjemmefra, som du kan uddele til lærer og censor ved prøvens start. Det kan også gøre det lettere for din lærer at hjælpe dig tilbage på sporet, hvis du kommer på afveje, eller sikre at du får lov at gøre det færdig du er i gang med, før din lærer begynder at stille dig spørgsmål.

Nedenfor kan du finde eksempler på hvordan et eksamensbilagsæt og en disposition kan se ud. Du kan også se video med et par konkrete eksempler på hvordan en historieeksamen foregår.

(OBS - MANGLER STADIG!)

Nyttige links

Århus Universitets hjemmeside om danmarkshistorien med temaer, artikler, kilder, introduktion til historiske perioder o.l.

 Danmarkshistorien.dk

Hjemmeside med scannede kort fra Politikens Historiske Atlas, 1967

 Scan af Politikens Historiske Atlas

Link til DIIS' hjemmeside til undervisning i Holocaust og folkedrab - artikler og kilder

 Link til Folkedrab.dk

På Rysensteen Gymnasium har historielærerne udarbejdet denne gode og informative side, som du også kan få gavn af. Her er info om såvel DHO, historie i SRP, historie i AT samt om selve eksamenen i historie.

 Link til Rysensteen Gymnasiums historieside

Også på nedenstående side er der nyttig viden om skriftlighed i historie - bl.a. til redegørelsesdelen.

 Ind i sproget Ud i verden - om at skrive en redegørelse

Link til læreplan og vejledning til historie i stx

 Læreplan og vejledning - Historie