Biologi

Skriftlighed i biologi

Det skriftlige arbejde i biologi består typisk af journaler og rapporter og på specielt A-niveau også af skriftlige opgaver.
Det vigtigste, når du laver skriftligt arbejde i biologi, er en præcis beskrivelse og analyse af en biologisk problemstilling. Dette forudsætter korrekt disposition for rapporter, anvendelse af fagudtryk, evne til at fremhæve de væsentlige punkter og evne til god skriftlig formidling, herunder sproglig korrekthed.
Her på siden kan du finde information, råd og vejledning om:
* Hvordan du skriver en rapport
* 7 gode råd om løsning af opgaver
* Typeord i biologi – forklaring af hvad der menes med forskellige opgaveformuleringer
* Et eksempel på et eksamenssæt til biologi A (juni 2012)
* En eksamensopgave med to elevbesvarelser på forskelligt niveau – en til karakteren 02 og en til karakteren 12

 Rapportvejledning for naturvidenskab
 7 gode råd om opgaver i biologi
 Typeord i biologi
 Eksempel på opgavesæt - Biologi A 2012
 Opgaveeksempel - Smeltepunktsanalyse
 Besvarelse til karakteren 12 af Smeltepunktsanalyse
 Besvarelse til karakteren 02 af Smeltepunktsanalyse

Mundtlig biologi

Mundtlig biologi eksamen på B- og A-niveau minder meget om hinanden. Begge eksaminer er 24-timers prøver. Du trækker spørgsmålet mindst 24 timer inden selve eksamen. Spørgsmålet består af en til flere faglige artikler og relevante bilag. Allerede inden du trækker dit eksamensspørgsmål, kender du spørgsmålenes formulering - men ikke de tilknyttede artikler og bilag. Du skal bruge tiden efter du har trukket til at forberede dit eksamensoplæg, som skal tage udgangspunkt i det udleverede materiale. Oplægget skal vare ca. 10-12 minutter. Efter du har fremlagt dit oplæg, skal du indgå i dialog med din lærer om det emne, du har trukket. Eksaminationen tager i alt 30 minutter. Karakteren gives ud fra et helhedsindtryk, hvor du vurderes på dine evner til at formidle, vurdere og perspektivere biologisk viden. Nedenfor kan du se eksempler på, hvordan et eksamensspørgsmål kan se ud. Du kan læse mere om mundtlig eksamen i STX-bekendtgørelsen.

Ved eksamen i mundtlig biologi på C-niveau har du en forberedelsestid på 24 minutter efter du har trukket dit spørgsmål, dernæst skal du eksamineres af din lærer i knap 24 minutter. Spørgsmålet tager udgangspunkt i et biologisk emne. Alle spørgsmålene suppleres af kendt og ukendt bilagsmateriale. Allerede inden du trækker dit eksamensspørgsmål kender du spørgsmålenes formulering, men ikke de tilknyttede artikler og bilag. Det eksperimentelle arbejde fra undervisningen vil være en del af eksamensspørgsmålet, i det omfang det er muligt. Når du kommer ind til eksamen forventes du at besvare spørgsmålet på 10-12 minutter, hvorefter resten af eksaminationen vil foregå som en dialog om det emne, som du har trukket. Karakteren gives ud fra et helhedsindtryk, og du vil blive vurderet på din evne til at formulere dig præcist og korrekt. Det forventes, at du kan de vigtigste fagudtryk. Du skal kunne forstå, fortolke og perspektivere din biologiske viden. Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan et eksamensspørgsmål kan se ud. Du kan læse mere om mundtlig eksamen i STX-bekendtgørelsen.

Eksempler på mundtlige eksamensspørgsmål

 A-niveau artikel - De våde enge
 A-niveau - Genslygning af åer på vej ind i varmen igen.pdf
 A-niveau - Artikel - Renere åer vil koste milliarder af kroner.pdf
 Eksamensspørgsmål A-niveau - Naturgenopretning
 B-niveau eksamensspørgsmål
 C-niveau eksamensspørgsmål

Metode i biologi

Når du har biologi vil en del af undervisningen tage udgangspunkt i teori/lærebøger og en anden del i praktisk arbejde i enten laboratoriet, felten eller ved hjælp af din computer.
I det praktiske arbejde vil du især bruge metoderne iagttagelser, laboratorieforsøg, feltundersøgelser og befolkningsundersøgelser.
Meget biologisk viden bygger på iagttagelser. Når du laver iagttagelser skal du være opmærksom på, hvad du iagttager og hvordan data/empiri angives. Man skelner her mellem kvalitative data (fx beskrivelse af farve, form, lugt) og kvantitative data (fx angivelse af antal og størrelse). Hvis du har nok data/empiri kan du opstille en biologisk teori.
Ved laboratorieforsøg laver du kontrollede undersøgelser af (oftest) en enkelt parameters betydning for en større sammenhæng. Laboratorieforsøg tager sædvanligvis udgangspunkt i en teori og du laver derfor tit en hypotese for hvilke resultater du forventer at få. Ulempen ved laboratorieforsøg er, at resultaterne næsten aldrig kan overføres direkte til ’den virkelige verden’ da naturen er fyldt med variable faktorer, der påvirker dens organismer.
Feltundersøgelser udføres naturligvis i felten dvs. at du laver dine undersøgelser ude i naturen. I naturen kan vi (modsat i laboratoriet) ikke kontrollere de forskellige variable parametre, og du må derfor forvente en vis variation i din indsamlede empiri. Feltundersøgelsers styrke er, at det er ’den virkelige verden’ du undersøger og de bruges især til overvågning af naturens tilstand fx forureningstilstand over en årrække.
Befolkningsundersøgelser eller epidemiologiske undersøgelser laves enten som direkte observationer eller som spørgeskemaundersøgelser, og man ønsker ofte at finde en sammenhæng mellem en sygdom og en bestemt (gerne) udefrakommende påvirkning. Svagheden ved denne type undersøgelser er, at der ikke nødvendigvis er en årsagssammenhæng selvom undersøgelsen peger i den retning.

IT-værktøjer

LoggerPro: Bruges på både C, B og A niveau. Bruges til eksperimentel dataopsamling. Det kunne være pH, temperatur, spektrofotometriske og chromatografiske målinger. LoggerPro ligger på Google Drev - se link.
Windows: Download filen "LoggerPro.zip", og pak den ud (unzip). Start filen "setup.exe".
MAC: Download filen "Install Logger Pro 3.pkg". Kør den.

 LoggerPro

PDF xchange editor bruger de fleste lærere til at rette i. Hvis du, som elev, ikke har programmet, så risikerer du, at lærerens rettelser ikke vises korrekt (specielt vigtigt for MAC brugere).

 PDF xchange editor